Historien bag MJT Container

Efter mange år i affaldsbranchen valgte den administrerende direktør, Søren Rye Andersen, i 2007, at det var tid til at starte sin egen virksomhed. Med udgangspunkt i børnebørnene Mathias, Jonas og Tobias blev MJT Container navngivet og formet, og Sørens ønske om egen virksomhed blev en realitet.

Siden 2007 er det gået hurtigt, og MJT Container gør i dag en forskel for miljøet ved at arbejde seriøst i affaldsbranchen med et oprigtigt ønske om at gøre det hele lidt grønnere. Med vækst og udvidelse gik det så godt, at MJT blev den stolte modtager af Børsens Gazellepris i 2014.

Stort socialt fokus

Det er ikke kun miljøet, som MJT og Sørens hjerte brænder for. Virksomheden er meget socialt engageret, og Søren går meget op i at hjælpe unge mennesker videre i livet. Det drejer sig ofte om unge, der har brug for et skub og mere disciplin i hverdagen. Derfor har MJT Container også et godt samarbejde med teknisk skole i Hadsten. Søren tager ud på skolen et par gange om året og holder oplæg for de unge. Han fortæller om sit arbejdsliv og fordelene ved at arbejde hårdt.

Udover omtanken for de unge mennesker, betyder det også meget for Søren at vælge sine medarbejdere med omhu. Derfor får alle MJT Containers ansatte den rette uddannelse, samt gode og nødvendige kurser. Hos MJT Container er alle chauffører altså uddannede og har farligt godsbevis, truckførerkort og kurser i god service.

Medarbejdere med medbestemmelse

Udover at være uddannede, er alle MJT Containers chauffører dansktalende, servicemindede, velsoignerede og ikke mindst smilende. Det letter kommunikationen mellem virksomhed og chauffør, og alle chauffører kan rådgive kunderne om ting som genanvendelse og affaldssortering, når de er hos kunden.

Det betyder meget for Søren, at både ansatte og kunder har det godt i samarbejdet. For chaufførerne betyder det, at deres lastbiler er udstyret med køleskab, klimaanlæg og automatgear. Skal der købes ny lastbil, får chaufførerne medbestemmelse på valget – det er jo dem, der skal køre mange kilometer i dem.

MJT Container fortsat i vækst

I dag beskæftiger MJT Container 9 medarbejdere, der alle er med til at sikre MJT Containers vækst og fremgang. Alle medarbejdere har kontakt med vores kunder, og de er med til at sikre, at der er et godt flow i de daglige opgaver. For MJT Container betyder det meget, at alle kunder har en god oplevelse med servicen, og at man som kunde hos MJT føler sig klædt på til at påbegynde affaldssorteringen, når containeren er lejet.

Hos MJT Container er det vores målsætning altid at finde den bedste løsning til den enkelte kunde, og at vi er med til at sætte et lidt grønnere aftryk på vores jord. Vi udvider fortsat forretningen, så vi kan blive ved med at gøre forskel for både kunder og natur.

Søren

Søren

Direktør
Trine

Trine

Konsulent
Karen

Karen

Administration