Affaldssortering

Affaldssortering er vigtigt for miljøet. Når du sorterer dit affald, er du nemlig med til at sikre, at materialerne kan genbruges eller genanvendes. Det gør en positiv forskel for miljøet, da mere genbrug og genanvendelse betyder mindre CO2-udledning. Det kan dog nogle gange være svært at finde ud af, hvordan affaldet skal sorteres.

Hos MJT Container har vi den rette ekspertise til at rådgive vores kunder om korrekt affaldssortering. Vi er derfor altid behjælpelige, hvis du har spørgsmål til, hvordan du skal sortere dit affald, og vi kan også hjælpe dig med at finde de rette containere og affaldsløsninger til de forskellige affaldstyper.

Vi har lavet sorteringsvejledninger til en række affaldsfraktioner, så du nemt kan læse mere om de forskellige fraktioner. På denne måde bliver det nemmere at sortere dit affald korrekt. Affaldsfraktionerne er et udtryk for, at det er muligt at opnå bestemte økonomiske, ressourcemæssige eller miljømæssige fordele ved at behandle dem særskilt.

Her på siden finder du nogle af de mest almindelige affaldsfraktioner, som typisk anvendes i virksomheder og på byggepladser. Der findes dog også mange andre sorteringstyper end de listede. Du er derfor altid velkommen til at kontakte os, hvis du ikke finder svaret her på siden.

Download sorteringsvejledninger

Læs mere om de forskellige typer affald og bliv klogere på, hvordan du sorterer dit affald på den mest hensigtsmæssige måde ved at downloade vores sorteringsvejledninger. Du skal blot klikke på billederne, og herefter har du mulighed for at downloade sorteringsvejledningerne. Det kan også være en fordel at anvende sorteringsvejledningerne i din virksomhed, så alle medarbejdere ved, hvordan affaldet skal sorteres.