Generelle oplysninger
Virksomhedens juridiske navn: MJT Container ApS
CVR-nr.: 31875617
Adresse: Brogårdsvej 42, 8370 Hadsten
Mailadresse: salg@mjtcontainer.dk
Telefonnummer: 87 61 43 00
Betaling
Alle priser vises i danske kroner og inklusiv moms. Ved B2B-login vises priserne eksklusiv moms. Du kan betale på følgende måder:
1. Dankort/Visa/MasterCard/Mobilepay
Vi tager ikke kortgebyrer. Beløbet hæves først på dit kort, når vi har godkendt og behandlet din ordre, og din ordre er klar til at blive leveret.
Leveringsbetingelser
Der leveres kun til udvalgte postnumre i Danmark. Vi leverer til følgende postnumre i Danmark: 8000, 8200, 8210, 8220, 8230, 8240, 8250, 8260, 8270, 8300, 8310, 8320, 8330, 8340, 8350, 8355, 8361, 8362, 8370, 8380, 8381, 8382, 8400, 8410, 8420, 8444, 8450, 8462, 8464, 8471, 8472, 8500, 8520, 8530, 8541, 8543, 8544, 8550, 8560, 8570, 8581, 8585, 8586, 8600, 8620, 8632, 8641, 8643, 8660, 8670, 8680, 8732, 8752, 8840, 8850, 8860, 8870, 8881, 8882, 8883, 8900, 8920, 8930, 8940, 8950, 8960, 8961, 8963, 8981 og 8990.
Hvis du ønsker at få leveret til et postnummer i Danmark, vi som udgangspunkt ikke leverer til, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 87 61 43 00 eller salg@mjtcontainer.dk, så kan vi hjælpe dig med at finde en løsning. Dette gælder også, hvis du ønsker at købe større mængder eller materialer, der ikke kan købes på webshoppen.
Leveringstiden er normalvis 1-3 hverdage, men vær opmærksom på, at leveringstiden er vejledende, og at der kun leveres i hverdage. Der kan opstå situationer, hvor leveringstiden forlænges på grund af f.eks. produktknaphed, udsolgte varer eller manglende levering fra tredjemand. I situationer hvor leveringen bliver forsinket, vil du som kunde blive kontaktet af os. Vi behandler normalvis din bestilling den efterfølgende hverdag.
Vær opmærksom på, at hvis nedenstående leveringsbetingelser ikke er opfyldt, er det ikke muligt for os at levere ordren, og du vil derfor blive faktureret 869 kr. inkl. moms for en forgæves kørsel. Du er altid velkommen til at kontakte os inden leveringen, hvis du er i tvivl om leveringsbetingelserne er opfyldt. Hvis du som kunde ikke er til stede ved leveringstidspunktet, vil containeren eller materialerne blive leveret ved leveringsadressen uden opsyn.
Hvis vi i forbindelse med leveringen skal udføre andet arbejde end det aftalte, faktureres der ud fra en timepris på 869 kr. inkl. moms.
MJT Container er ikke erstatningsansvarlig ved skader på belægning eller lignende forårsaget under leveringen, da vi ikke er bekendt med forholdene, og det er derfor kundens ansvar, at underlaget kan holde til lastbilens belastning ved levering af både containere og materialer.
Levering af materialer
Hvis der skal leveres mere end 17 ton, vil leveringsprisen stige. Det er muligt at få leveret materialer på følgende måder:
Levering med aftipning
Med denne leveringsmetode bliver dine materialer tippet af lastbilen op til dit grundskel, hvilket oftest vil være ved kantstenen. Hvis du ønsker, at materialerne tippes et bestemt sted ved din bopæl, kan du skrive dette som en bemærkning under bestillingen. Levering med denne metode forudsætter, at der er fast underlag, og at vejen er beregnet til kørsel med tunge køretøjer. Det vil sige, at der ikke må være almindelige fliser, da de risikerer at briste. Derudover kræves det, at vejen er minimum 3,5 meter bred, at der en frihøjde på minimum 4 meter, og at det på leveringsstedet er muligt at manøvrere en lastbil på 15 meter. Hvis det ikke er muligt at levere det anviste sted, vil vores chauffør finde det bedste alternativ, og hvis det heller ikke er muligt, vil du blive opkrævet 869 kr. inkl. moms for en forgæves kørsel.
Levering med grab
Med denne leveringsmetode bliver materialerne grabbet af. Hvis du ønsker, at materialerne grabbes ind et bestemt sted, kan du skrive dette som en bemærkning under bestillingen. Levering med grab forudsætter, at lastbilen kan holde på et fast underlag under aflæsningen. Det betyder, at der ikke må være almindelige fliser, da de risikerer at briste. Underlaget skal være lavet til tunge køretøjer. Lastbilen kan maks løfte materialerne 3 meter op over en hæk, et hegn eller lignende, og kan desuden ikke løfte materialerne længere end 14 meter ud fra lastbilens centrum med en belastning på maks 1200 kg. Der skal desuden være en frihøjde på minimum 5 meter, hvis der er luftledninger. Det skal desuden være muligt at manøvrere en lastbil på 15 meter. Hvis det ikke er muligt at levere det anviste sted, vil vores chauffør finde det bedste alternativ, og hvis det heller ikke er muligt, vil du blive opkrævet 869 kr. inkl. moms for en forgæves kørsel.
Levering af containere
Når du lejer en container, skal du vælge, hvor mange dage du ønsker at leje containeren. Bemærk, at det er muligt at leje containeren i op til 10 dage, og at vi automatisk tømmer og hjemtager containeren ud fra de bestilte antal dage. Ved levering af containere kræves det, at vejen er minimum 3,5 meter bred, at der er en frihøjde på minimum 4 meter, og at det på leveringsstedet er muligt at manøvrere en lastbil på 15 meter. Levering af containeren forudsætter, at der er fast underlag, og vejen skal desuden være beregnet til kørsel med tunge køretøjer. Der må ikke være fliser, da de risikerer at briste på grund af lastbilens vægt. Hvis containeren skal stilles et sted på din grund, hvor der ikke er fast underlag, skal der lægges køreplader ud, før containeren kan placeres, så containeren og lastbilen ikke synker ned i jorden. Hvis det ikke er muligt at levere containeren det anviste sted, vil vores chauffør finde det bedste alternativ, og hvis det heller ikke er muligt, vil du blive opkrævet 869 kr. inkl. moms for en forgæves kørsel.
Det er kundens ansvar, at der er søgt den nødvendige tilladelse ved kommunen, hvis containeren skal stilles på offentlig vej. Hvis det ønskes, kan vi også være behjælpelige med at indhente en tilladelse mod betaling.
Vejledende mængde
Materialernes vægt kan variere og er derfor vejledende, da våde og tørre materialer ikke vejer det samme. Vi anbefaler derfor, at du bestiller lidt ekstra end den mængde, du har brug for, så du altid har den nødvendige mængde.
Korrekt brug af container
Når du bestiller en container, kan du vælge at betale for at fylde containeren med enten 4, 8 eller 12 ton. Vær opmærksom på, at du ikke må fylde containeren mere end de bestilte antal ton, og hvis containeren fyldes med mere end det bestilte antal ton, vil du blive faktureret for de ekstra antal ton i containeren ud fra affaldsafgiften på den enkelte affaldstype. Du må desuden ikke fylde containeren med andre affaldstyper end den bestilte. Hvis containeren fyldes med andet end det bestilte, vil du blive faktureret 1375 kr. inkl. moms for en ekstra sortering. Derudover vil du blive faktureret 1100 kr. inkl. moms pr. fejlsorteret ton.
Du kan altid kontakte os på tlf. 87 61 43 00 eller salg@mjtcontainer.dk, hvis du har brug for hjælp til, hvordan du bruger containeren korrekt.
Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager det sidste parti eller den sidste del.
Drejer det sig om en aftale om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager den første vare.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til salg@mjtcontainer.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.
Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.
Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at levere varen tilbage til os. Du skal selv betale for, at varerne returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.
Vores varer kan ikke returneres med normal post, og hvis du vælger at returnere dine varer med vores lastbil, skal du betale en returfragt på 1000 kr. inkl. moms.
Ingen fortrydelsesret
Bemærk at der ikke er fortrydelsesret på følgende varer:
- Levering af materialer som må antages at blive forringet hurtigt. Det er f.eks. muldjord samt træ- og barkflis, hvor værdiforringelsen kan være op til 100 %.
- Levering af materialer som bliver blandet sammen med andre materialer ved leveringen og ikke kan skilles ad igen.
Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes, at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder eventuelle leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
Vi kan tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.
Varen leveres til:
Brogårdsvej 42, 8370 Hadsten
Fortrydelsesret i erhvervskøb
Vær opmærksom på, at fortrydelsesretten ikke gælder for erhvervsdrivende.
Reklamationsret
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger.
Vær opmærksom på, at du som erhvervsdrivende har reklamationsret i 12 måneder.
Varen sendes til:
Brogårdsvej 42, 8370 Hadsten
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.
Persondatapolitik
Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.
Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.
Personoplysningerne registreres hos MJT Container ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Den dataansvarlige på www.mjtcontainer.dk er direktør Søren Rye Andersen.
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være, hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på salg@mjtcontainer.dk.
Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte kundeservice på salg@mjtcontainer.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.forbrug.dk
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr
Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 28-03-2022.
Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)