Sådan sorteres byggeaffald

Hvordan sorteres byggeaffald korrekt?

Genanvendelse og genbrug er emner, der er meget fremme for tiden. Vi skal passe på vores miljø, og der er genanvendelse og genbrug et skridt på vejen. Dette gælder også i forbindelse bortskaffelse af byggeaffald og haveaffald.

Hos MJT Container er vi din professionelle samarbejdspartner, når det gælder containerudlejning. Men vidste du, at vi også gerne vil rådgive dig om korrekt bortskaffelse af bygge- og haveaffald? For os er miljøet en mærkesag, og vi er derfor også registreret som affaldsindsamlere hos Miljøstyrelsen. Det betyder, at vi er godkendt til at stå for behandlingen af genanvendeligt affald.

Hvem har ansvaret for korrekt sortering?

Det er altid bygherren, der har ansvaret for affaldssorteringen. Det betyder, at det altså er dit ansvar, at dit byggeaffald bliver sorteret korrekt – uanset om du er entreprenør eller privatperson.

Hvis du ikke er vant til at sortere byggeaffald, er det en god idé at få hjælp fra en professionel samarbejdspartner. Hos MJT Container rådgiver vi om, hvordan dit byggeaffald skal sorteres – og så tager vi os i øvrigt også af den efterfølgende bortskaffelse.

Sortér dit byggeaffald

Overordnet set kan dit byggeaffald inddeles i 3 kategorier: genanvendeligt, brændbart og ikke-brændbart.

Eksempler på genanvendeligt byggeaffald er:

  • Beton
  • Mursten
  • Jern og metal
  • Tegl
  • Asfalt
  • Havefliser

Eksempler på brændbart byggeaffald er:

  • Træ
  • Tekstiler
  • Lægter
  • Tagpap

Eksempler på ikke-brændbart byggeaffald er:

  • Glas
  • Klinker
  • Tagplader
  • Gips

Regler for byggeaffald

Regler for byggeaffald

Der er nogle regler for, at du skal anmelde dit byggeaffald til kommunen. Dette skal du gøre, hvis du får mere end 1 ton byggeaffald, hvis det, du river ned eller renoverer, er mere end 10m2, samt hvis du skal udskifte termoruder. Disse regler er gældende for alle, uanset om du er entreprenør eller privatperson.

Det kan være svært at afgøre, om dit byggeaffald vil udgøre mere 1 ton. Tag derfor en snak med os om omfanget af dit byggeprojekt. Vi har mange års erfaring, og vi har hjulpet til ved mange byggeprojekter, og kan derfor hjælpe dig med at vurdere omfanget.

Da fristen for at anmelde byggeaffald skal ske inden 14 dage før du går i gang med dit byggeprojekt, kan det være en fordel hurtigt at tage os med på råd. Du er altid velkommen til at kontakte os forud for dit byggeprojekt, så vi fra start kan rådgive dig om både byggematerialer, sortering af byggeaffald og meget mere.

Lej en container til byggeaffald

Når du skal i gang med et byggeprojekt, kan det være en god idé at leje en container til al byggeaffaldet. Det gør det lettere for dig at koncentrere dig om byggeprojektet, og du slipper for en masse ture til genbrugsstationen.

Når du lejer en container hos MJT Container, sørger vi for at bortskaffe dit byggeaffald på den mest hensigtsmæssige måde. Dette kan vi på baggrund af den affaldssortering, som vi aftaler og hjælper dig i gang med. Bliver containeren for lille, bytter vi den hurtigt og billigt ud med en større model.

Ring til os allerede inden du påbegynder dit næste byggeprojekt på tlf. 87 61 43 00, så kan vi tage en uforpligtende samtale om, hvad dine behov er.