Stenmel
Stenmel er fremstillet ved at knuse granit eller sten. Stenmel er et fast og solidt materiale, når det presses sammen, og det betyder, at stenmel kan anvendes til mange forskellige projekter, hvor der kræves et fast underlag med en høj bæreevne.


Hvad er stenmel?
Stenmel er et materiale, som fremstilles ved at knuse granit eller sten. Det betyder også, at stenmel kan variere i farven. Fordelen ved stenmel er, at man får et fast underlag, som næsten er vedligeholdelsesfrit, da det samtidig virker ukrudtshæmmende. Vandet kan stadig trænge igennem ved brug af stenmel, så der ikke opstår vandpytter.
Når stenmel presses sammen får man et meget solidt og fast materiale, som fungerer godt som både underlægning og fugemateriale på grund af dets skarpe kanter. Stenmelets skarpe kanter betyder nemlig, at materialet nemt kan presses sammen.
Hvad bruges stenmel til?
Stenmel har mange anvendelsesmuligheder og er særlig fordelagtigt at anvende steder, hvor der kræves et fast underlag samt en høj bæreevne. Stenmel kan f.eks. sagtens erstatte flisesand og afretningsgrus. Stenmel kan bl.a. anvendes:
- Som underlag til granitskærver i bede og indkørslen
- Til at lægge i fugerne mellem fliser
- Som afretningsmateriale under fliser
- Til havestier
- Til petanquebaner og tennisbaner
- Som underlag til ridebaner
Brug stenmel til fliselægning
Stenmel kan med fordel anvendes i forbindelse med fliselægning, både under fliserne og til fugerne mellem fliserne. Grunden til at stenmel fungerer godt i forbindelse med fliselægning er, at stenmel bliver fast, når det presses sammen, og samtidig virker det ukrudtshæmmende. Stenmel bliver således liggende, når det regner. Når du anvender stenmel, er du dermed sikret en kompakt fuge mellem dine fliser, og der vil desuden opstå mindre ukrudt ved brug af stenmel.
Brug stenmel til sportsarealer
Stenmel kan også benyttes til forskellige sportsarealer, f.eks. petanque- eller tennisbaner, hvor det sikres, at der etableres et fast underlag. Fordelene ved at anvende stenmel til sportsarealer er, at du får et blødere underlag sammenlignet med f.eks. fliser, og at det kan presses sammen, så der ikke er risiko for såkaldte sætningsskader, som der ellers kan være risiko for, hvis du benytter dig af grus i forbindelse med etablering af et underlag.
Brug stenmel i bede, indkørsler og på havestier
Hvis du f.eks. vil lægge granitskærver i bede, indkørsler og havestier, kan du med fordel anvende et lag stenmel under, så granitskærverne ligger bedre og mere stabilt, og man samtidig mindsker risikoen for ukrudt. Stenmel sikrer et stabilt og fast underlag. Du undgår også vandpytter på havestier osv., fordi vandet stadig kan trænge igennem stenmel, selvom der er tale om et fast materiale.
Stenmel har således en lang række anvendelsesmuligheder, og du får derfor et særdeles alsidigt materiale, når du vælger stenmel. Du finder både sort og grå stenmel i vores sortiment. Du bør vælge stenmel i den farve, der passer til farven på fliserne eller granitskærverne.